Få overblik over, hvad DEXA måler, hvordan scanningen foregår, og hvornår den kan være relevant. Alt samlet på én side.
DEXA (Dual-Energy X-ray Absorptiometry) anvender to røntgenenergier til at skelne mellem fedtmasse, fedtfri masse og knoglemineralindhold med høj præcision. Metoden er veletableret i klinisk praksis og har i årtier været en central referencemetode til vurdering af kropssammensætning og knogletæthed samt ved udredning for osteoporose.
DEXA-scanning
Bioimpedans-vægt
Kaliper-måling
Vi er åbne om de praktiske rammer, fordi det hører til klinisk grundighed — ikke fordi DEXA er en undersøgelse med mange forbehold.
Din totale og regionale fedtprocent, opdelt på arme, ben og torso.
Måling af din muskelmasse og fordelingen mellem kroppens regioner.
Det fedt der omgiver organerne og er forbundet med øget sundhedsrisiko.
Vurdering af knoglemineralindhold og knogletæthed.
Beregnet energibehov i hvile baseret på din kropssammensætning.
Speciallægen vurderer dine resultater i forhold til blandt andet alder, køn, kropssammensætning og relevante risikofaktorer. Du får en lægefaglig vurdering af, hvad resultaterne betyder for dig, og om der er behov for justeringer i træning, kost eller yderligere udredning.
Din rapport gennemgås og underskrives af en læge. Hvis der findes forhold, som bør undersøges nærmere, rådgiver vi om næste skridt og kan ved behov hjælpe med relevant specialistvurdering.
10 minutter
På briksen
3–10 µSv
Stråledosis pr. scanning
Ingen
Særlig forberedelse
Samme dag
Resultater
Ring eller skriv til os, så finder vi en tid, der passer dig. Du udfylder et kort spørgeskema inden scanningen.
Du bliver budt velkommen i klinikken. Scanningen foregår påklædt – helst i let tøj uden metal.
Du ligger behageligt, mens scanneren arbejder i cirka 10 minutter. Undersøgelsen er smertefri og uden indgreb.
Dine resultater samles i en skriftlig rapport med data om fedtmasse, muskelmasse og knogler.
Ved Udvidet Helbredstjek, Premium Performance og Osteoporoseudredning gennemgår en speciallæge resultaterne sammen med dig.
For at sikre optimal billedkvalitet gælder en maksimal højde på 197 cm og en maksimal vægt på 159 kg.
Vi har bygget vores indgange omkring dine spørgsmål – ikke vores teknologi. Find det emne, der passer bedst til dig.
Vægttab & GLP-1
Se, om du taber fedt eller muskelmasse - vægten alene kan ikke vise forskellen.
Muskelmasse & sund aldring
Muskelmasse er en central markør for styrke, funktion og sund aldring.
Visceralt fedt & forebyggelse
Visceralt fedt kan være forhøjet, selv ved normal vægt, og har betydning for den metaboliske sundhed.
Osteoporose & knoglesundhed
Målrettet udredning af knogletæthed, T-score og brudrisiko.
Atleter & performance
Følg muskelopbygning, balance og fremskridt mellem træningsblokke med data, en vægt ikke kan give dig.
Ikke sikker på, hvilken indgang der passer til dig?
DEXA-scanning kan give et detaljeret billede af din kropssammensætning – herunder fedtmasse, fedtfri masse og hvordan disse er fordelt på kroppen. Scanningen kan desuden estimere dit hvilestofskifte, måle visceralt fedt omkring de indre organer og vurdere knoglemineralindhold og knogletæthed. Resultaterne kan bruges til at vurdere blandt andet metabolisk risiko, muskelstatus og risiko for osteoporose.
En helkropsscanning (Basis) kortlægger din kropssammensætning – herunder fedtmasse, fedtfri masse og fordelingen i kroppen. En knoglescanning af hofte og ryg (Osteoporoseudredning) er målrettet vurdering af knogletæthed, T-score og brudrisiko
.
De to scanninger har forskellige formål og supplerer hinanden.
En osteoporoseudredning kan være relevant ved øget risiko for knogleskørhed – fx efter overgangsalderen, ved tidligere lavenergibrud, familiær disposition til osteoporose eller ved længerevarende behandling med binyrebarkhormon (kortikosteroider).
Læs mere på vores side om osteoporose & knoglesundhed.
Vi scanner på en GE Lunar Prodigy – en veldokumenteret DEXA-scanner, der anvendes bredt i klinik og forskning og giver præcise, reproducerbare målinger.
DEXA anvender røntgen i to energiniveauer til at beregne kroppens fedtmasse, fedtfri masse og knoglemineralindhold. Badevægte og bioimpedansmålere som InBody estimerer kropssammensætningen ud fra elektrisk modstand og formler og kan blandt andet påvirkes af væskebalance, måltider og tidspunkt på dagen. Derfor kan resultaterne være forskellige, og DEXA anvendes derfor som klinisk referencemetode, den såkaldte guldstandard, ved vurdering af kropssammensætning.
Vi scanner ikke gravide. Amning er som udgangspunkt ikke en hindring – kontakt os, hvis du er i tvivl.
Ja. En DEXA-scanning kan ikke se, hvilken behandling du får, men den kan vise, hvordan din kropssammensætning ændrer sig under vægttab – herunder ændringer i fedtmasse og fedtfri masse, som en almindelig badevægt ikke kan skelne mellem.
Mange patienter i GLP-1-behandling vælger en scanning før og under forløbet for at følge udviklingen og vurdere, om vægttabet primært kommer fra fedt. Eventuelle ændringer i medicinsk behandling bør altid ske i samråd med din behandlende læge.
Der kræves ingen særlig forberedelse. Mød gerne op ca. 15 minutter før din tid og vælg let, løstsiddende tøj uden metaldele som spænder, lynlåse eller knapper. Ure, smykker og andre metalgenstande skal fjernes før scanningen, så lad gerne værdigenstande blive hjemme.
Medbring dit sygesikringsbevis. Inden scanningen spørger vi kort til din højde, vægt og relevante sygehistorie.
Du behøver normalt ikke faste før en DEXA-scanning. Spis og drik som vanligt, og tag din faste medicin som normalt, medmindre du har fået anden besked.
Ved knoglescanning bør du undgå kalktilskud det sidste døgn før undersøgelsen.
Nej. DEXA-scanningen er smertefri og ikke-invasiv. Du kan genoptage dine normale aktiviteter umiddelbart efter undersøgelsen, og der er ingen restitutionstid eller særlige forholdsregler.
Du behøver ikke en lægehenvisning. Du kan booke ved at ringe på +45 77 34 00 36 i vores telefontid på hverdage kl. 12-13 eller skrive til info@nordicspecialhospital.dk. Så kontakter vi dig og finder en tid, der passer.
I forbindelse med bookingen udfylder du et kort spørgeskema om dit helbred. Se hele forløbet på kontaktsiden.
Det er et krav i strålebeskyttelseslovgivningen, at en DEXA-scanning skal være berettiget. Spørgeskemaet bruger vi til at vurdere og dokumentere en konkret berettigelse — f.eks. kostomlægning, optimering af sportspræstation eller opfølgning efter sygdom eller behandling. Uden en berettigelse kan scanningen ikke udføres.
Nogle sundhedsforsikringer dækker hele eller dele af pakken afhængigt af din forsikringsaftale og den konkrete indikation.
Kontakt dit forsikringsselskab for nærmere information.
Tilbuddet er målrettet voksne, og vi scanner derfor ikke børn. DEXA-scanning udføres heller ikke under graviditet. Amning er som udgangspunkt ikke en hindring for DEXA-scanning, men kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om, hvorvidt undersøgelsen er relevant for dig.
Selve scanningen tager typisk omkring 10 minutter. Vores radiograf hjælper dig med at ligge korrekt og behageligt på scanningslejet. Med ankomst, forberedelse og evt. efterfølgende gennemgang bør du afsætte cirka 30-60 minutter i alt.
Du får din skriftlige rapport med det samme. Ved Udvidet Helbredstjek, Premium Performance og Osteoporoseudredning gennemgår en speciallæge resultaterne sammen med dig. Ved Basis-pakken modtager du rapporten straks, hvorefter den kvalitetssikres af en speciallæge.
Det afhænger af formålet. Ved opfølgning på kropssammensætning kan en ny scanning typisk være relevant efter 6-12 måneder, eller tidligere hvis der sker større ændringer i vægt, træning eller behandling. Knogletæthed følges som regel med længere intervaller, ofte 1-3 år, afhængigt af risikoprofil og lægelig vurdering.
Ja. Din skriftlige rapport kan medbringes eller videresendes til din praktiserende læge eller anden behandler som dokumentation i et videre forløb. Rapporten indeholder dine DEXA-resultater og den relevante lægefaglige vurdering.
Vil du se, hvad din krop faktisk består af?
Book din DEXA-scanning og få dine resultater samlet i en overskuelig rapport med lægefaglig vurdering.