Osteoporose & knoglesundhed · Speciallægevurderet

Osteoporoseudredning med DEXA-scanning

 

Osteoporose udvikler sig ofte uden symptomer og opdages derfor først, når et brud opstår. En DEXA-scanning af hofte og lænderyg er den etablerede kliniske standard til måling af knoglemineraltæthed og indgår centralt i diagnostik af osteoporose.

Knoglesundhed handler om at vide det i tide

DEXA ved osteoporose bruges til en målrettet klinisk vurdering af knogletæthed og brudrisiko. Undersøgelsen adskiller sig fra vores øvrige DEXA-undersøgelser og udføres i samarbejde med Nordic Reumatologi.

DEXA-scanningen måler knoglemineraltætheden (BMD) i hofte og lænderyg og angiver blandt andet en T-score. Resultatet vurderes sammen med relevante risikofaktorer og kan suppleres med en FRAX-beregning, som estimerer den 10-årige risiko for osteoporotiske brud.

På den måde får du en samlet lægefaglig vurdering af din knoglesundhed og af, om der er behov for yderligere udredning, forebyggelse eller behandling.

T-score

WHO's diagnostiske grænser for knogletæthed

T-scoren angiver, hvor meget din knoglemineraltæthed afviger fra gennemsnittet hos unge raske voksne. Ved central DEXA-scanning af hofte og lænderyg indgår T-scoren i den diagnostiske vurdering af osteoporose.

≥ –1,0

Normal knogletæthed

–1,0 til –2,5

Osteopeni (let nedsat)

≤ –2,5

Osteoporose (knogleskørhed)

Særligt relevant, hvis du

Samarbejde

Udført i samarbejde med Nordic Reumatologi

Hvis scanningen eller den samlede vurdering viser behov for yderligere udredning eller behandling, kan forløbet fortsætte i samarbejde med vores søsterklinik Nordic Reumatologi. På den måde kan relevante fund følges op i et speciallægefagligt regi.

Du får en skriftlig speciallægerapport med resultaterne fra DEXA-scanningen, herunder T-score og Z-score, samt en samlet vurdering af din knoglesundhed. Når det er relevant, suppleres vurderingen med FRAX-beregning, blodprøver og anbefalinger til videre udredning, forebyggelse eller behandling.

T-score & Z-score

T-score sammenligner din knoglemineraltæthed med niveauet hos unge raske voksne, mens Z-score sammenligner med personer på samme alder og køn.

FRAX-beregning

FRAX kan anvendes til at estimere din 10-årige risiko for større osteoporotiske brud og hoftebrud på baggrund af relevante kliniske risikofaktorer.

Speciallægekonsultation

Resultaterne gennemgås sammen med en speciallæge og vurderes i sammenhæng med blandt andet alder, tidligere brud, medicin, sygdomme og øvrige risikofaktorer.

Hvorfor mange søger en osteoporoseudredning

Et fald eller en brækket hofte i familien er en af de mest almindelige grunde til at søge afklaring. I stedet for en uklar bekymring får du en konkret T-score, en FRAX-beregning og en plan fra en speciallæge.

Ofte stillet spørgsmål

Osteoporose & knoglesundhed

Hvad er forskellen på T-score og Z-score?
T-score sammenligner din knogletæthed med en ung, rask voksen af samme køn og bruges til at stille diagnosen osteopeni eller osteoporose. Z-score sammenligner med personer i din egen alders- og kønsgruppe og bruges typisk ved yngre patienter eller mistanke om en bagvedliggende årsag til knogletab.

FRAX er et internationalt anvendt værktøj, der estimerer din 10-årige risiko for hoftebrud og større osteoporotiske brud på baggrund af kliniske risikofaktorer – med eller uden knoglemineraltæthed fra DEXA.
Resultatet kan indgå i den samlede lægefaglige vurdering af, om der er behov for forebyggelse, yderligere udredning eller behandling.

Nej, du behøver ikke have en henvisning med fra din egen læge. Inden DEXA-scanningen foretager vi den nødvendige lægefaglige vurdering af indikationen som en del af dit forløb hos os.

Det afhænger af din knogletæthed, samlede brudrisiko, eventuel behandling og øvrige risikofaktorer. Hos nogle vil en ny DEXA-scanning være relevant efter 1-2 år, mens intervallet hos andre kan være længere.


Tidspunktet bør derfor fastlægges individuelt som led i den lægefaglige vurdering.

Osteoporoseudredning

3,999

kr

Til dig, der skal have vurderet knogletæthed og brudrisiko.

Vil du have afklaret din knoglesundhed og brudrisiko?

Book en målrettet osteoporoseudredning med DEXA-scanning, speciallægevurdering og plan for relevant opfølgning.